South Denmark European Office (SDEO) vil frem til udgangen af 2010 gennemføre et USA initiativ for syddanske virksomheder og institutioner.
SDEO ønsker hermed;
- at have mere fokus på det private erhvervsliv
- at sikre klarere effekter af vores aktiviteter
- at udvide vores tilbud til erhvervslivet
- at forstærke samarbejdsrelationer med de øvrige erhvervsfremmeaktører
Formålet med USA initiativet er;
- at få vores andel af det eksplosivt voksende marked for energi-, miljø- og velfærdsteknologi i USA
- at tackle store udfordringer vedrørende kapital til danske udviklingsprojekter ved at udvide vores traditionelle finansieringskilder til også at omfatte amerikansk venturekapital
- at sikre klarere effekter af vores traditionelle EU finansierede projekter indenfor forskning, innovation og teknologisk udvikling
- Vi vil som international organisation tættere på USA, verdens største økonomi og førende indenfor forskning og innovation
- Vi vil fortsætte vores kultur og tradition for selv at gøre indsatsen, hvis der skal skabes ændringer og resultater
- Vi vil turde gøre en forskel og være døråbner for nye løsninger, som vi var for 4 år siden med åbning af vore Kina-kontor
Det er i USA den gode idé har den bedste adgang til risikovillig kapital og optimale vækstmuligheder!
Vi vil fokusere på gennemførelse af eksportfremstød og kapitalfremskaffelse:
Markedsanalyser, strategiplaner, organisatoriske/økonomiske overvejelser, eksportplanlægning, eksportværktøjer m.v. forventes afklaret forud for vores indsats af de mange eksportfremmeaktører lokalt, regionalt og nationalt.
Vi vil yde praktisk bistand til;
- at fremskaffe kapital (dansk/amerikansk)
- at opbygge forhandler- og agentnetværk
- at gennemføre salgsfremstød
- at etablere kontor...
Vores praktiske bistand vil ske via samarbejde med eksisterende netværk, konsulenter og aktører i USA, intensivt opsøgende arbejde samt i stor udstrækning via egen indsats
Vi vil fokusere på mindre og mellemstore virksomheder, som er tæt på at gennemføre eksportinitiativer i forhold til USA.
Vi vil gøre en særlig indsats overfor niche- og specialproducenter og underleverandører indenfor energi-, miljø- og velfærdsteknologi samt andre videnstunge områder.
Vi vil åbne perspektivrige samarbejdsrelationer for uddannelsesinstitutioner, klynger, videnscentre m.m. med amerikanske partnere via opsøgende arbejde, deltagelse i seminarer/netværk og gennemførelse af studiebesøg.
Med vores fysiske placering i USA forventer vi endvidere at sikre brug af amerikanske erfaringer og initiativer lige fra iværksætteri og venturekapital til brobygning mellem forskning og erhvervsliv som inspiration til europæiske, regionale eller lokale projekter.
Den tidligere direktør for Bruxelles-kontoret, Johnny Killerup Pedersen, bliver leder af det nye USA-initiativ.
Yderligere information, konkrete forespørgsler, ideer eller forslag kan rettes til Johnny Killerup Pedersen på; jkp@southdenmark.com eller 001 623 271 8505