Om osFokusområderVi tilbyderShowcasesKontakt Os
Switch to Danish versionSwitch to English version
 
Støttemuligheder
Hvad er et EU projekt?
Før projektstart
Partnersøgninger
Aktive Unge

Program Information fra SDEO
Programmets navn
Aktive Unge
Projektstøtte
Afhænger af aktivitetstype
Projektets partnere
EU27 + Norge, Island, Tyrkiet, Liechtenstein samt EU’s nabostater
Målgruppe
15-28 år
Programmets Fokus
 
Aktive Unge er EU’s program for ungdomsaktiviteter uden for det formelle uddannelsessystem.
Programmet giver mulighed for samarbejde med 31 programlande om alle aktiviteter, og for nogen
aktiviteters vedkommende også med 21 partnerlande fra tre regioner, Balkan, Østeuropa og Kaukasus
samt Nordafrika og Mellemøsten.
 
Målgruppen for Aktive Unge er dels unge, dels ungdomsledere og ungdomsmedarbejdere i såvel den professionelle som den frivillige sektor. Programmet er åbent for alle, herunder unge med særlige
behov, fx unge som er kulturelt eller socioøkonomisk dårligt stillede eller har et handicap.
 
Der kan søges om tilskud til en række forskellige aktivitetstyper:
  • Ungdomsudvekslinger, hvor grupper af unge fra to eller flere lande mødes, så de unge kan lære mere om hinandens lande og kulturer.
  • Ungdomsinitiativer, som er projekter, hvor unge aktivt og direkte deltager i selvvalgte aktiviteter og udvikler deres egne ideer og initiativer.
  • Demokratiprojekter, der giver unge mulighed for at deltage i og lære mere om det lokale, regionale, nationale eller europæiske/internationale demokrati.
  • Europæisk volontørtjeneste, som giver unge mulighed for at deltage i forskellige former for frivilligt arbejde.
  • Samarbejde med partnerlande uden for EU, hvor unge og dem, der arbejder inden for ungdomsområdet, har mulighed for at indgå i projekter med partnerlande.
  • Andre aktivitetstyper. Formålet med disse aktiviteter er at skabe et tættere internationalt samarbejde mellem ungdomsorganisationerne, fx gennem kurser, seminarer, job shadowing, partnerskabsopbygning, studiebesøg og ungdomsseminarer.
 
Nyttige Links
 
Links til EU-Kommissionens hjemmeside, hvor der kan læses mere om programmet:
Om SDEO
 
Det Syddanske Bruxelles-kontor blev etableret af de 22 kommuner og den Syddanske region i forbindelse med Kommunalreformen i 2007, og en del af Syddanmarks samlede udviklings- og internationaliseringsstrategi.
 
Vi hjælper institutioner, offentlige myndigheder og virksomheder med internationalt samarbejde og internationale udviklingsprojekter.
Vores kompetencer tager udgangspunkt i et indgående kendskab til EU og internationale finansieringsinstrumenter og en stor erfaring med forberedelse og gennemførelse af internationale udviklingsprojekter.
Vi kombinerer dette med et omfattende netværk af internationale kontakter samt god viden om det syddanske område og regionens mange aktører.
 
Der kan læse mere om kontoret og dets arbejde på: www.southdenmark.be
For mere information vedr. div. programmer eller assistance til internationalt samarbejde generelt er man velkommen til at tage kontakte til en af vores EU konsulenter.