14-12-2015

Opskriften på succes med at søge EU-midler til forskning

Et ambitiøst forskningsprojekt, den rette indstilling og et godt netværk. Det er ifølge Aleksander Krag fra SDU/OUH opskriften på succes i Horizon 2020. EU støtter forskningsprojektet om alkoholisk leverskade med 47 mio. kr.

Med en projektplan som skal rulles ud og dataindsamling i flere lande, får projektets leder Aleksander Krag travlt den næste tid, når han står i spidsen for forskningsprojektet Galaxy.

Globalt set regner man med, at cirka seks procent af verdens befolkning dør pga. et højt alkoholforbrug. Cirka 3.000 om året i Danmark og en stor del af dem pga. skrumpelever. Problemet ved alkoholisk leverskade og forstadier til skrumpelever er, at der ikke findes metoder til at opdage det og behandle i et tidligt stadie.

Projektet Galaxy vil se på samspillet mellem tarmens miljø med dens milliarder af bakterier og leveren for netop at kunne opdage sygdommen på et tidligere stadie. Det projekt er så lovende, at EU har valgt at støtte det med 47 mio. kr.

Ikke nok med høje ambitioner
Ifølge Aleksander Krag, der er professor på Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospitals afdeling for mavetarm- og leversygdomme, så er det i dag ikke nok med store ambitioner for sin forskning:

- Hvis man vil flytte på de helt store ting, så er det blevet sværere og sværere, og det gør, at man ikke kan stå alene, men at man skal stå sammen, forklarer Aleksander Krag og fortsætter:

- Vi har et konsortium hvor alle er afhængige af hinanden, der er ikke nogen der kan uden hinanden og der er ikke nogen som overlapper.

Konsortiet havde overvejet forskellige muligheder for funding, men projektets størrelse og det faktum, at projektledelsen fyldte en del, gjorde det mest oplagt med en EU-ansøgning til Horizon 2020. Her kom Det Syddanske EU-Kontor ind i billedet. 

Ud over løbende vejledning hjalp Det Syddanske EU-Kontor med at søge midler fra EUopStart til at skrive selve ansøgningen. Disse penge understøttede arbejdet op til ansøgningens første fase. Nogle af pengene blev brugt på et eksternt firma, som kunne skrive en del af ansøgningen, så teamet kunne fokusere på andre ting end det tekniske.    

Vigtigt med projektledelse
Man skal ifølge Aleksander Krag være indstillet på, at det er en lang og svær proces at søge EU-midler, som sagtens kan føre til et afslag. Men selv hvis man får afslag, så må man arbejde videre på ansøgningen, så den bliver endnu skarpere og kan sendes ind igen.

Ifølge Aleksander Krag er det, når man sammensætter et stærkt konsortium og samtidig fokuserer på vigtigheden af god projektledelse, at man kan noget helt særligt.

Projektledelse er ikke kun vigtigt for at få samarbejdet til at fungere, men det er også et af de tre overordnede vurderingspunkter, når ansøgningen skal vurderes af EU’s eksperter. Her kan man få op til fem point som er en tredjedel af det samlede mulige antal point. Projektledelse er med andre ord et af de krav fra EU, som man må være indstillet på at acceptere for at få succes med en EU-ansøgning. Men hvis man ser styrkerne i at være i et konsortium med diversitet, kan man opnå store ting:

- Hvis du for eksempel har private virksomheder med som i vores projekt, så er du nødt til at acceptere de anderledes præmisser, som de arbejder på. Samtidig er der også forskel på de kulturer og præmisser, man driver sin organisation med landende imellem. Hvis man kan acceptere dem, forstå dem og spille dem til noget godt, så er der mulighed for store synergier, siger Aleksander Krag.  

Ramme tendenser i Bruxelles
Undervejs i processen afholdt konsortiet omkring Galaxy projektet et møde på neutral grund i South Denmark House i Bruxelles. Ud over den løbende vejledning under hele processen var Syddansk Universitets EU-konsulent til rådighed med råd og vejledning på dagen til konsortiemødet.

Da konkurrencen er meget stor omkring EU midlerne, er det meget små dele som gør forskellen. Derfor handler det også om at ramme de strømninger, der aktuelt er i EU, og så er det vigtigt med et kontor som det Syddanske EU-Kontor tæt på processerne i Bruxelles:  

- Det handler især om, hvordan får man spillet sit projekt op i en EU kontekst og en Horizon 2020 kontekst og forstå, hvad det er for en ånd, og hvad det er, EU gerne vil med de her penge. Man skal have nogen med feets on the ground, som kan forstå de signaler, og hvor trenden bevæger sig hen, forklarer Aleksander Krag.       

Fakta om projektet
Udover Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet deltager følgende institutioner i samarbejdet: Metabolisme Centeret ved Københavns Universitet, Steno Diabetes Center, Oslo Universitet (Norge), European Molecular Biology Laboratory, Heidelberg (Tyskland), Universitätsklinikum Bonn (Tyskland) og Academy of Biomedical Research Foundation (Grækenland). Endelig indgår de to danske firmaer Nordic Bioscience A/S og Nordisk Rebalance A/S i projektet.

Fakta om EU-ansøgninger
Når man skal skrive en EU-ansøgning skal man have fokus på tre dele som hver kan give op til 5 point: excellence, implementation (projektledelse) og impact.