31-01-2017

Tips og tricks til finansiering af dit energiprojekt

Det kan være lidt af en jungle at finde vej til finansiering, hvis man arbejder med energiprojekter. I EU er der en række muligheder og initiativer, der kan hjælpe på vej – blandt andet den nye reference-platform DEEP, der blev præsenteret i Bruxelles i januar.

Europa-Kommissionen ser øgede investeringer i bæredygtige energiformer som det bedste værktøj til arbejdet med grøn omstilling i Europa. Det var en af grundpointerne ved Energy Efficiency Finance Market Place, en stor konference den 18. og 19. januar i Bruxelles. Her blev de nyeste projekter og initiativer til finansiering af grønne projekter præsenteret for den europæiske energibranche.

DEEP: Ny platform til energiprojekter
Blandt paneldeltagerne på konferencen var Carsten Glenting, afdelingsleder i COWI. Han arbejder med byudvikling, økonomi og forretningsmodeller, og var inviteret til Bruxelles for at fortælle om De-Risking Energy Efficiency Platform (DEEP), en ny platform, der gennem åbne datasæt fra igangværende og afsluttede energiprojekter skal klæde nye projekter på.

- Både projektudviklere og finansielle institutioner mangler ofte referencedata til at dokumentere, at de her (energiprojekter red.) giver rigtig god mening, at de er rentable og bør implementeres, fortæller han.

Besøg DEEP

Platformen rummer informationer fra mere end 7000 europæiske  projekter om investeringer i energieffektiviseringer i bygninger og industrien og er tilgængelig for alle. Projekterne på platformen er fra hele Europa, men der er faktisk ikke mange fra Danmark.

- Der er meget få danske projekter på platformen – og vi vil meget gerne have flere med. Derfor opfordrer vi alle, der arbejder med energieffektiviseringsprojekter – både i det offentlige og private – til at anvende platformen, fortæller han.

Video: Karsten Glenting, COWI, fortæller om DEEP-platformen

ELENA i Syddanmark
I Syddanmark er der flere energiprojekter i gang, der har fundet finansiering gennem EU. Et af dem er det fælles ELENA-projekt, der involverer 14 syddanske kommuner og Region Syddanmark. I projektet bliver der over tre år foretaget en række energiinvesteringer i offentlige bygninger og belysning af veje – investeringer til en værdi af i alt 597 mio. kroner.

- Projektet har fået såkaldt project development assistance fra EIB, den Europæiske Investerings-bank – i alt 24 mio. kroner, som anvendes til  at bundte og modne energiprojekterne på en sådan måde, at der kan foretages de bedste bedst mulige investeringer fortæller Thomas Jensen fra Det Syddanske EU-Kontor.

Han arbejder i kontorets team for energi og transport, og ser bl.a. ELENA-projektet, der er et af de største af sin art i Danmark, som et rigtig godt eksempel på, at der er midler at hente i EU – både til store og små aktører.

- EU pumper milliarder af euro ud i de europæiske økonomier til nye energiprojekter. Og på konferencen i januar, og med kommissionens Vinterpakke, har vi set, at vitterligt har ambitiøse mål for den grønne omstilling. Det er bare et spørgsmål om at finde det rigtige EU-program eller finansielle instrument, fortæller Thomas Jensen. Han ser DEEP-platformen som et oplagt værktøj i arbejdet med nye projekter – og forventer at bruge den aktivt i fremtidige energiprojekter.

Læs om EU’s Vinterpakke

Ifølge Thomas Jensen kan det være en fordel at gå samle flere aktører i et projekt, hvis man vil søge de store puljer. Fx som det er tilfældet i ELENA-projektet.

- Vi ser igen og igen, at det kan være en fordel at samle kræfterne, når man søger de store puljer. På den måde kan man skabe noget volumen og taler pludselig ikke kun et hustag eller en bygning, man vil arbejde med. Det kan gøre det interessantere for investorer og øge den positive impact, som både EU-tilskud og  finansiering skal bidrage til ift. samfundsøkonomien og miljøet, slutter Thomas Jensen.  

Har du spørgsmål om finansiering af energiprojekter, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Jensen fra Det Syddanske EU-Kontor for nærmere. 

 

 

 

- Vi ser igen og igen, at det kan være en fordel at samle kræfterne, når man søger de store puljer. Har man en bred portefølje af aktører med i et projekt, har man pludselig ikke kun et hustag eller en bygning, man vil arbejde med. Og det styrker det impact, som EU-midlerne bibringer projektet, slutter Thomas Jensen.  

Har du spørgsmål om finansiering af energiprojekter, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Jensen fra Det Syddanske EU-Kontor for nærmere.

%MCEPASTEBIN%