Indsatsområder

Det Syddanske EU-Kontor er et serviceorgan for alle syddanske virksomheder, myndigheder og institutioner. Vi hjælper med europæiske projekter og har bred erfaring med mange forskellige områder. For at skabe den størst mulige effekt af indsatsen har vi udvalgt nogle overordnede indsatsområder, der afspejler et sammenfald mellem den europæiske dagsorden og Vækstforum Syddanmarks handlingsplan. Det vil sige områder, som EU prioriterer, og hvor Region Syddanmark står stærkt.

EU’s 2020 strategi prioriterer en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa. For Region Syddanmark rammer især indsatsen omkring et ressourceeffektivt Europa og den store udfordring omkring den aldrende befolkning regionens prioriteter og kompetencer. Samtidig har EU med sit rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, lagt vægt på, at flere virksomheder deltager i europæiske projekter. Kontorets indsatsområder er derfor Sundhed & Velfærdsinnovation, Energi & Transport samt Erhverv & Innovation.

Desuden varetager Det Syddanske EU-Kontor Syddansk Universitets interesser i EU og arbejder på at øge universitetets deltagelse i ekspertgrupper i EU-regi samt forskernes deltagelse i Horizon 2020.

Læs mere om vores indsatsområder her på siden. Du er altid velkommen til at kontakte os - også selv om dit område ikke falder sammen med vores indsatsområder.